Bøstrup Strandgård
Bøstrup Strandgård

Bøstrup Strandgård

Bøstrup Strandgård tilbyder selskabslokale og overnatning beliggende i naturskønne omgivelser på Nordlangeland, kun 500 meter fra Langelandsbæltet (øst) med udsigt til marker, skov, hav og natur.

Bygningen med selskabslokalet er indrettet med brede døre (dog med dørtrin) og er i ét plan. Der kan arrangeres kørerampe til yderdørene.

Der er et handicaptoilet med armstøtter. Toilettet kan bruges til bad også. Man skal være opmærksom på at man er nødt til at sidde på toilettet for at nå armaturet. Dette kan være svært uden en hjælper. Det er muligt at låne en badestol via egen kommune. De vil sørge for at Langeland Kommunes hjælpemiddelafdeling bringer den ud.

Stedet kan lejes med eller uden forplejning.

Læs mere om Bøstrup Strandgård

Feriepark Langeland - Tilgængelighedsmærket

Feriepark Langeland i Emmerbølle er registreret som ”Danmarks mest handicapvenlige campingplads”.
Det betyder at pladsen har 4 handicaphytter, 2 handicapvenlige hytter med ramper til terrasse, fast belægning til et udlejningstelt, samt 2 handicapbad/toiletter og et toilet.

Der er ramper, udjævninger, dørtrinskiler samt faste belægninger til faciliteter.
Faciliteterne er tilgængelighedsmærket for 7 handicapgrupper - se yderligere på www.godadgang.dk.

Fra handicapparkeringspladsen er der fast underlag til stranden, hvor der er udlagt kørefaste måtter over sandet til stranden, der giver badeadgang for kørestolsbrugere og gangbesværede.

Stranden har ”Blåt Flag” og redningsudstyr. Du kan også få udleveret nøgle til lån af 2 terrængående badestole.

Se billeder af forholdene for kørestolsbrugere

Læs mere om Feriepark Langeland

Fuglsang - Bondegårdsferie
Fuglsang Ferie

Bondegårdsferie ved Tranekær

Gården Fuglsang ligger midt i den smukke langelandske natur, kun 400 m fra en privat vestvendt strand. Her kan man udover strandlivet, nyde den utroligt smukke solnedgang over Fyn.

De 2 renoverede ferielejligheder, som er indrettet til kørestolsbrugere, er hyggelige og veludstyrede med gulvvarme, brændeovn, opvasker, vaskemaskine samt gode køkken- og badefaciliteter. En af dem har også eget spa.

Gården har minigrise og katte som hobbydyr. Hos naboen kan man opleve køerne blive malket, - næsten som i gamle dage.

Der findes også en swimmingpool og jeres aftener kan I lade slutte ved et hyggeligt bål med snobrød og pandekager.

Læs mere om bondegårdsferie på Fuglsang

Hotel Skandinavien
TEL

Hotel Skandinavien - Tilgængelighedsmærket

Hotel Skandinavien i Rudkøbing har øget tilgængeligheden for handicappede: Gulvniveauet i stueetage er udlignet og der er installeret en handicapvenlig elevator til 1. sal. Denne har en 90 cm døråbning, så der er god adgang fra stueetagen og opad.

Der er indgang for gangbesværede fra parkeringspladsen bag hotellet. Vær opmærksom på at der er trin på mellem 5-10 cm.

Hotellet er gennemgået af God Adgang og du kan læse mere på deres hjemmeside.

Læs mere om Hotel Skandinavien

Hotel Rudkøbing Skudehavn
TEL

Hotel Rudkøbing Skudehavn

Skudehavnen ligger med udsigt til Langelandsbroen, havet og havnen med alle dens både. Lokalerne er store nok til at kunne rumme kørestole og el-kørestole. Der er elevator til første sal. Ydermere findes der 2 handicaptoiletter; et på hver etage.

Der er adgang til terrassen på 1. sal for manuelkørestol og rollator. Man skal dog være opmærksom på diverse dørtrin bl.a. ved indgangsdøren.

Der findes 12 handicapvenlige værelser, dog ikke for alle typer kørestole. Døren til toilettet er kun 70 cm bred. Er man ikke meget selvhjulpen, vil en hjælper være en god ting, at have med.

Der er ca. 80 meter til nærmeste handicapparkeringsplads.

Læs mere om Hotel Rudkøbing Skudehavn

Overnatningsmulighed på Strynø
TEL

Overnatningsmulighed på Strynø

Oplev Strynø Gl. Mejeris atmosfære og livet på den lille ø i det sydfynske øhav.

På Strynø Gl. Mejeri er der taget hensyn til kørestolsbrugeres behov. Der er 4 værelser, som kan bruges af mennesker med nedsat funktionsevne. Hvis ikke du kan løfte dig frem og tilbage i sengen, er det en god ide at tage et glidebræt med. Der kan være en forskel i højden mellem seng og kørestol.

Det er muligt selv at lave egen mad hvis dette ønskes. Vær opmærksom på niveauforskelle.

Du kan også spise i restauranten, hvor der er handicapindgang.

Husk at oplyse brug af kørestol ved reservation.

Huset indretning

Indgang/stue:
Der er planindgangsvej med et manøvreareal foran på min. 150 x 150 cm.
Plan med gulv og manøvreareal i stuen.

Toilet/bad:
Toilettet er min. 48 cm. højt og der er armstøtter. Der er et friareal på den ene side af toilettet på 100 cm., samt foran toilettet. Brusearealet er åbent og der er stort manøvreareal på badeværelset.

Soverum:
Døråbningen til soverum er min. 77 cm. Der er 2 soverum med manøvre areal på min. 150 cm. Der er fri plads ved siden af sengen på min. 90cm, højden til liggefladen er min. 48 cm.

Omgivelserne:
Omkring hele Strynø Gl. Mejeri er der fliser.
Strynø er en flad ø og så godt som alle vejene er asfaltererede. Det er til at komme rundt på øen i kørestol. Mange steder er det muligt at komme helt ned til vandet. Færgen til Strynø er desuden handicapvenlig.

 

Læs mere om Strynø Gl. Mejeri

Fiskesteder God Adgang på Langeland
Handicapvenlige Fiskesteder
Marker og træer foran Lidelse Kirke
Handicapvenlige seværdigheder
Par på skovtur med kørestol
Handicapvenlig Ud i naturen
Strande God Adgang på Langeland
Handicapvenlige badestrande