Fritidstilbud til børn og unge på Langeland og Strynø

Fritidstilbud til børn og unge

Photo: Langelands Ungdomsklub

I fritiden sikrer øernes mange ungdomsklubber, idrætsforeninger og kulturinstitutioner, at de yngste ikke kommer til at kede sig. Her er samtidig gode muligheder for et fritidsjob hos den lokale købmand eller i turistsæsonen.

Fem børn cykler fra skole
Jan Sluimer, Colourbox

SFO

I vores skolefritidsordning lægges vægt på lige dele omsorg og udfordringer. Du kan udvikle dine medfødte evner gennem leg, læring, sproglig stimulering og socialt samvær med andre børn og voksne.

Skolefritidsordning tilbydes på Humble Skole (Sydlangeland), Ørstedskolen i Rudkøbing, Nordskolen i Snøde samt på Kassebølle Friskole.

Juniorklubben er et fritidstilbud for børn fra 4. – 6. klasse i Langeland Kommune
Juniorklubben Langeland

Juniorklub

Juniorklubben er et gratis fritidstilbud hvor alle børn fra 4. – 6. klasse kan tilbringe eftermiddagen sammen. Vi tager på udflugter, maler, spiller bold og spil, e-sport, danser og laver tossede konkurrencer.

Juniorklubben er fordelt på 3 matrikler i Nord (Snøde), Syd (Humble) og Midt (Rudkøbing).

Ungdomsklubben i Rudkøbing er for alle unge på Langeland fra 7. klasse til du fylder 18 år.
Ungdomsklubben Langeland

Ungdomsklubben

Ungdomsklubben i Rudkøbing er et gratis tilbud for alle unge på Langeland fra 7. klasse til du fylder 18 år. Her kan du og dine venner spille boldspil, dyrke e-sport,  krea-værksted, bage kage, snakke, grine eller starte en fest i diskoteket. Der er altid en klubmedarbejder klar til at give den gas med sjove aktiviteter eller klar til en god snak.

På Langeland Ungdomsskole har aktiviteter ligefra førstehjælp til knallertkørekort
Langeland Ungdomsskole

Langeland Ungdomsskole

Langeland Ungdomsskoles aktiviteter og undervisning er et tilbud til børn og unge fra 7. klasse og til og med du fylder 18 år. Her kan du dygtiggøre dig og få lov til at pleje dine interesser sammen med venner og voksne, der brænder for deres undervisning.
I Ungdomsskolen er aktiviteter og undervisning for enhver smag – fra knallertkørekort og skaterskole til teaterture og udlandsrejser. Undervisningen og størstedelen af materialerne er gratis. Enkelte kurser og aktiviteter kan være forbundet med brugerbetaling.

Langeland Musikskole - Lyst til musik
Langeland Musikskole

Langeland Musikskole

Langeland Musikskole er en aktiv kommunal musikskole med 'lyst til musik'. Du møder vores engagerede lærere på skolerne i Humble, Snøde, Rudkøbing, Kassebølle og på Strynø. Og desuden også til en række koncerter hele året igennem i forskellige sammenhænge.

Børn på spejderlejr
Morten Hatting Voltelen

Spejder

Spejder er friluftsliv, fællesskab og udfordringer for børn, unge og voksne. 
Der findes tre spejdergrupper på Langeland:

Tullebølle SpejderGruppe

Magleby Spejderne i Tryggelev

Rudkøbing Gruppe

Strynø

 

Børn spiller indendørs fodbold
Sergey Novikov, Colourbox

Idrætsforeninger

I vores mere end 20 idrætsforeninger finder du sport og motion for enhver smag. I Foreningsvejviseren for Langeland, Strynø og Siø kan du finde en oversigt over alle øernes foreninger.

To børn ligger i vandet på et surfboard
Spass, Colourbox

SHORES

Her er vandaktiviteter for enhver smag og alle aldre. Om du er til SUP-board, fiskeri, vinterbadning, sejlads, kite- eller vindsurfing så har vores foreninger noget for dig.