Per Buk - en Fri Fugl

Per Buk er født i 1969 og opvokset på Midtfyn. Han har i mange år været et kendt ansigt i det sydfynske kunstmiljø, men valgte i 2019 at hive teltpælene op i Svendborg og flytte til Langeland. 
 

Fuglen er et gennemgående element i Pers ’oeuvre’, hvad end han arbejder med maleri, grafik, akvarel, blæktegninger eller keramik. 
Fuglen er også omdrejningspunkt for følgende interview, da Per er aktuel med et større udsmykningsprojekt på Fyn og Øernes nye cykelrute, Herregårdsruten. Kunstruten følger i øvrigt  Herregårdsruten.

Herregårdsruten er 660 km lang og fører cyklisterne gennem nogle af de smukkeste landskaber på Fyn, Langeland og Ærø. På turen kommer man forbi 123 slotte og herregårde, som gennem tiden har været med til at forme landskabet med marker, skove, kirker, huse, skel m.m. 

Per har skabt 10 relieffer, et til hver af de 10 kommuner, som Herregårdsruten kører igennem. Reliefferne har alle en ydre del, der danner omridset af en fugl, som cykler på en ethjulet cykel. Denne del er mørkeblå og repræsenterer havet og himlen. 
Fuglens mave er forskellig fra sted til sted og rummer kendetegn for den kommune, som den enkelte fugl er placeret i. 
Fuglen har fået navnet Fugl Føniks efter et eventyr af H.C. Andersen.

Hvordan startede din kunstneriske karriere og hvorfor valgte du kunstens vej?

Helt tilbage fra jeg var barn, tror jeg, at min formningslærer i folkeskolen lagde kimen til en stor nysgerrighed efter at finde ud af, hvad fantasi, kreativitet, former og billedsprog kan sætte i gang. Jeg har siden været fascineret af det skabende univers og tilbage i 2006 sagde jeg mit job som institutionsleder op og sprang med begge ben ud i et liv som kunstner på fuld tid. Et valg jeg aldrig har fortrudt. At leve som kunstner føles lidt, som hver dag at stå op og bevæge sig ud på en opdagelsesrejse i tid og sted. Mange vil nok sige, at jeg har en kringlet og finurlig fantasi og netop de egenskaber stimuleres fantastisk i mit arbejde med kunsten. Jeg føler mig hel, når jeg arbejder med min kunst.  
 

Kunstanmelder Preben Winther skrev engang: ”Men i kunstens verden færdes ikke desto mindre en lille flok stædige, smilende lysbærere og milde ironikere blandt de mørke dommedagsprofeter. En af dem hedder Per Buk”. 
Hvordan forstår du det citat og er det også sådan, du ser dig selv som kunstner?

I den kunstanmeldelse tænker jeg, at Preben Winther har fået øje på, at jeg med min kunstneriske udtryksform forsøger at kaste livsglæde og lethed ind i min kunst. At jeg ikke tager mig selv så højtideligt som kunstner. Nogle kunstnere arbejder med naturalisme, nogle med provokerende, religiøse eller andre tilgange i deres kunst, men jeg har nok en livsglad og en måske lidt naivistisk tilgang, hvor jeg forsøger at fange og lege med den spontane streg og form uden at overtænke processen. Folk skal selv finde deres egne historier i mine værker. Mine bedste værker er klart dem, hvor jeg har været så meget i flow, at jeg pludselig står foran et færdigt maleri eller skulptur uden helt at vide, hvordan jeg kom derhen. For mig er der noget smukt i sådan en rejse, hvor alt ikke er planlagt på forhånd. Jeg kan godt lide, at mine værker spejler det umiddelbare og den æstetik, der findes i den form for spontanitet. Netop det betyder meget for mig. Jeg håber, at min kunst kan være med til at fortælle historien om, at kontrol i livet kan være en udfordring, at man ikke skal være bange for at slippe den fri, at man skal tro på det gode i tilfældighedernes spil. Det gælder i livet såvel som i kunsten. Hvor mange ting i vores liv er ikke startet med en simpel tilfældighed?

Fuglen er nærmest blevet et kendetegn for dig. Hvad er det, der fascinerer dig ved lige netop den figur?

Det er rigtigt. Fuglen og andre fantasivæsner har altid været omdrejningspunktet for min kunst. Om det så er maleri, tegning, blandform, skulpturer eller mit helt nye projekt med keramiske skulpturer. Fuglen kan flyve, hvorhen den vil. Over grænser, på tværs af kontinenter og folkeslag. Der ligger noget elementært smukt i tanken om den totale frihed, hvor der er plads til at slå sig ned i landskabet dér, hvor vingerne har båret én til. At blive accepteret for den fugl, man er, og det sted man lander. Måske hænger min kunst sammen med mit humanistiske menneskesyn. Måske maler jeg fugle, fordi jeg havde undulaten Pipper som barn. Måske maler jeg fortsat fugle fordi jeg oftest henter inspiration ved den naturskønne Ristinge Klint og områdets digesvaler. Måske ved jeg dybest set ikke, hvorfor jeg maler fugle og fantasifigurer, men jeg ved, det giver mig en særlig glæde.

Hvad er tankerne bag fuglen på Herregårdsruten? 

I starten af 2022 fik jeg tildelt opgaven af Destination Fyn, at være kunstneren der udformede et skulpturelt kendetegn på Herregårdsruten. Der hænger i dag 10 skulpturrelieffer rundt om på Fyn, Ærø og Langeland. Én i hver kommune. Alle udformet som en fugl med kendetegn i fuglens mave, der fortæller historien om den kommune, fuglen hænger i. På den måde fortæller skulpturreliefferne i hver af kommunerne historien om egnens geografiske og kulturelle DNA. I min kunstneriske tilgang har jeg dermed forsøgt at vække nysgerrighed hos beskueren. Forhåbentligt vil det få dem til at gå på opdagelse, også på afstikkere fra Herregårdsrutens 660 km lange cykelrute.