Mød langelænderne: Maj, Lohals

Jeg har altid arbejdet internationalt og har boet i USA i over 20 år. I 2020, midt i Corona, sad vi i Colorado og købte hus i Danmark. Jeg sad og kiggede på huse på Ærø, da min mand foreslog Langeland. Han sagde ”det er let at komme dertil og det ser rigtig hyggeligt ud”. Så for at gøre min mand glad, kiggede jeg på alle de boliger, der var til salg på Langeland. Nej, nej, væk - ligesom alle ridderne der kommer til prinsessen og bare bliver viftet væk nope, nope, nope, jeg skulle til Ærø.

Og så ser vi det her hus og jeg tænkte bare wauw - det her hus er jo fantastisk! Jeg kiggede på Lohals, så der var en havn, restauranter, en bager og en brugs. Du ved de ting man gerne vil have og det er tæt på stranden. Det hele var næsten for godt til at være sandt. Ret hurtigt købte vi huset faktisk uden at se det, vi var kun med på facetime fra USA.

Jeg gik ind i huset for første gang i slutningen af 2020. Jeg ringede til min mand i USA og fortalte, at det faktisk var bedre, end det så ud på billederne, det var bare perfekt. Jeg var alene en måned, inden min mand og søn kom. Den måned sad jeg og lavede slægtsforskning og fandt ud af hvor dybe rødderne var: Min familie havde boet lige syd for Lohals i flere hundrede år. Der er en mening med det hele. Hurtigt mødte jeg en masse dejlige mennesker, fandt sejlklubben og fandt ud af hvor meget der egentlig sker, selv om det er et lille samfund.

Vi tog tilbage til USA og kom igen hele sommeren. Og så får man Lohals om sommeren - det er bare magi. Der har været en masse energi og vi har følt, at det her er bare det helt rigtige for os. Det samfund der er rundt om, de mennesker man møder og de naboer man har. Og alle de ting vi godt kan lide: At være på vandet, lave noget håndværk, være i haven, at have hjælpsomme naboer, som kommer med rødbeder og kartofler eller et godt råd, når vi skal beskære noget i haven, altså den velkomst vi har fået, den kan man ikke slå nogle steder. Vi føler os så utrolige heldige.

Det er sjovt, at vi føler os så meget hjemme her i Lohals. Jeg har boet mange forskellige steder i verden og det der gør forskellen, tror jeg, er hvordan man føler sig velkommen.  Vi kom til Lohals og følte straks ”velkommen hvor er vi glade for, at I er her”. 

Det er skønt, at der sker ting i Lohals, som jeg godt kan lide, men som andre har fundet på. Ting som jeg ikke engang havde tænkt, at vi manglede, men som jeg synes er rigtig dejligt. Fx har vi fået en sauna, vi har foredrag, fællesmiddage og fællessang og vi har et træværksted, som jeg er meget glad for.

Hvor jeg har boet i mange år, var alle meget ens - USA er jo blevet meget polariseret. Så man ser dem, der laver det samme som en selv, som arbejder med de samme ting. Det har nærmest været et antropologisk studie i diversitet at komme tilbage. Folk laver, eller har lavet noget meget forskelligt og har forskellige politiske ståsteder. Fx taler jeg ofte med en person, som jeg ved har et anderledes politisk ståsted end mig. Vi blev hurtigt enige om, at vi skulle nok ikke tale flygtningepolitik, for der er vi ikke enige. Men det gjorde jo ikke noget, vi er jo fine venner. Den forståelse kan være svær at finde i USA nu om dage. Og så har man i Danmark, ved sidste valg lavet den her regering over midten – det var jo aldrig sket i USA. 

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle flytte tilbage til Danmark igen med det arbejde jeg har, men efter et års tid besluttede jeg at flytte til Lohals på fuld tid. Jeg føler simpelthen, at blodtrykket falder, så snart jeg kører over broerne fra Fyn og nærmer mig. Lohals er blevet mit detox. Mit arbejde er halvt virtuelt via en computer og halvt i forskellige lande i Afrika og Asien. Jeg kan jo fint arbejde fra Lohals og når jeg skal afsted så tager det kun et par timer, så er jeg i lufthavnen. 

Vi føler os som de heldigste mennesker på jorden, at vi har fundet centrum i vores univers i Lohals.