Forord fra Lohals

Ja, hun har ret, og det er netop en af de store fællesnævnere os deltidslangelændere i mellem - naturen, men sandelig ikke kun den eneste fællesnævner skulle det vise det sig. 

For 20 år siden købte vi fritidshus i Lohals og blev deltidslangelændere. Huset, stedet og Langeland har altid fungeret som ‘ tidslommer’ for os, i arbejdslivstider som en oase af fred og ro, i samling af familie og venner som det bedste spot med unikke oplevelser og endelig nu som fratrådt arbejdsmarkedet det skønneste kulisseskift.

Ideen om at indfange de mange deltidslangelænderes historier har jeg haft i mange år, ligesom tesen om at mange af os deltidsfolk nok på en eller anden vis er vendt tilbage til øen: til barndomsminder, til familiehuset eller til en forelskelse i øen fra sommerhusleje og sejlture.Tesen har spøgt i mit system og viste sig at holde stik. 

Projektet med at indsamle disse fortællinger er blevet til virkelighed hen over efterår 2022 og forår 2023. Det er i skrivende stund blevet til i alt 17 beretninger, og jeg regner med henover sommeren, at yderligere en god håndfuld fortællinger kommer til.

Dette kan kun lykkedes takket være mange beredvillige bidragsydere, som jeg i den grad har nydt kontakten med, og hvor fællesnævneren ikke kun er glæden ved øens natur og  glæden ved at renovere vores  huse  - men helt overordnet at tale det Langeland op, som på bedste vis fylder mellemrum og sprækker ud i vores liv.

Tusind tak for al god kontakt og samtaler, dejlige kopper kaffe i hyggelige huse og ikke at forglemme skønne fortællinger og solid klangbund i den fælles kærlighed til Langeland. Også tak fra en Nordlangelænder for at jeg sørme i denne sammenhæng  er kommet en del på sydøen, og der er jo også skønt….

I processen med at nedskrive fortællingerne har en bestemt sang hele tiden luret i mit baghoved: Godmorgen lille land: 

Godmorgen, lille land!
Et land med sol, et land med dis,
Med kyst af sten og sand,
Som havets bølger slikker,
Med bakker skabt af is,
Koldt eller venligt skiftevis.

Godmorgen, ø ved ø!
Nu ser vi Danmarks buetegn
Med blink af hav og sø,
De slanke, lyse broer.
I sol, i blæst, i regn
Bærer de os fra egn til egn. 

Denne tekst udtrykker så præcist, den stemning alle deltidslangelændere har givet udtryk for, når de har sat ord på deres tilhørsforhold til Langeland. 

Fælles for os alle er nemlig, at vi bor og kommer til øen fra alle mulige geografiske steder i Danmark, fra det Nordsjællandske, hovedstaden, Nordjylland,  Midt- Vest og Sydjylland og Fyn  - “ det lille land” vi bevæger os i, alle har vi et sted, vi søger til på Langeland. 

I den forbindelse har broerne fyldt meget i de forskellige fortællinger  - “vejen til vores ø” ad de mange broer. Broerne materialiserer overgangen til en anden mental tilstand, en tidslomme, også derfor spøgte sangen ‘ godmorgen lille land’ som jo er skrevet til indvielsen af Storebæltsbroen.

Nogle af os er barnefødte og vendt tilbage, mange af os har familierelationer og ferieminder, og nogle er bare faldet for øen. Et vigtigt fællestræk er også, at glæden ved øen er grundigt givet videre, generationer kommer i vores huse, overtager husene eller køber eget Langelandssted. Venner opdager og knyttes til øen.

I fortællingerne har jeg forsøgt at indfange stemninger, italesættelser og at indfange det immaterielle, de værdier Langeland byder på, og det vi deltids-øfolk nyder, men også bidrager til  - med andre ord den resonans, der er så svær at konkretisere, men stærkt kan fornemmes, håber det er lykkedes bare en lille smule. 

Læsere af lokalavisen Øboen vil kunne læse fortællingerne. De vil blive bragt den første onsdag hver måned. Man vil kunne identificere fortællingerne på mit barnebarns vignet. Dagmar har tegnet et åbent vindue som symbol på de liv, jeg har fået lov at kigge ind i, lidt bindingsværk som illustration af de mange skønne hjem og huse, jeg har besøgt - og endelig broen for dens betydning i mange fortællinger. 

Forhåbentlig rigtig god læse fornøjelse 

Annette Falk