Mød langelænderne: Carsten, Snøde
Jeg bor midt i et spisekammer
Carsten: Årstidernes skiften værdsætter jeg utroligt meget. Jeg er født her og lever på landet, ved havet hvor der også er skov. Det finder man ikke ret mange andre steder.
Tæt ved vandet har jeg en stor køkkenhave, indhegnet, så ikke det hele bliver ædt af harer og rådyr. Det er jo også en af de fede ting ved Langeland. Man bor lige midt i et spisekammer, sådan føler jeg det. Vi kan avle alt muligt og der er næsten altid noget at spise herfra, selv her i februar er der rosenkål, grønkål og palmekål.
Man kan få alt muligt her: vildt, fisk, gris slagtet lokalt. Jeg kan godt lide, at vi ved hvor det kommer fra, har måske set det gå på marken.
Jeg har også det helt naturlige forhold til det, da jeg er født på en gård - og kan derfor uden problemer hugge hovedet af og slagte en høne jeg har haft gående, eller kyllinger jeg har avlet, eller ordne fiskene jeg fanger.
Jeg er født på Strandgården i Snøde Udflytter, en gård min niece nu ejer og er 11. generation på. Selv bor jeg i Snøde Hesselbjerg med smuk udsigt ud over Langelandsbæltet. Jeg er ikke flyttet langt hjemmefra, men vejen hertil har rummet mange steder. Da jeg var 18 besluttede jeg at jeg ville ud at rejse, og jeg har boet i Svendborg, Odense, Århus, blev ingeniør og arbejdede, til jeg blev 56 år, i bl.a. Qatar, Burkina Faso, Houston og tilbage til Qatar. Jeg var dog aldrig i tvivl om at det er her jeg hører til, det er her mine rødder er og her jeg skulle tilbage til.
Årstidernes skiften værdsætter jeg utroligt meget. Jeg er født her og lever på landet, ved havet hvor der også er skov. Det finder man ikke ret mange andre steder. Vi lever et privilegeret sted, synes jeg. Naturen, landskabet, vores kultur og den levestandard vi har, vort socialvæsen og ældreplejen. Det sikkerhedsnet og den service vi får, bliver virkelig noget man får øjnene op for når man er udenlands.
Nu er jeg her, er selvvalgt uden for arbejdsmarkedet og finansierer selv mit liv og min tid. Nu har jeg så friheden og bruger den blandt andet på foreningsarbejde. Jeg er med i Menighedsrådet for Snøde Sogn, i bestyrelsen for Fitness Nord samt Nordlangeland Lokalråd - tre meget forskellige foreninger. Lokalrådet skaber aktiviteter og forhåbentlig tilflytning. Fitnessfaciliteter er en nødvendighed for at have et sted hvor man kan samles, dyrke noget motion og være fysisk i gang. Menighedsrådet er så noget helt andet. Det religiøse betyder ikke så meget for mig, det er mere det historiske. Jeg vil gerne hjælpe med at bevare kirken, den højest beliggende bygning i Snøde. Den står så utroligt smukt deroppe på højen og udgør en fantastisk ramme for livets gang og vore kristne traditioner: Dåben, konfirmation, bryllupper og begravelser.
Desuden arbejder vi også meget med fornyelse og derfor er kirken blandt andet med i projektet “Lys i mørket”.
Det er ret privilegeret at være født et sted hvor man har noget så velbevaret, som er 1000 år gammelt. Alle mine gamle slægtninge, som jeg ikke kender eller ved hvem er, de ligger nok deroppe. Jeg kender kun tilbage til min farmor, som jeg har mødt. Billederne på væggen; det er mine tip-og -tiptipoldeforældre, som er født henholdsvis omkring 1850 og 1820. Det er jo mine rødder og det er også et privilegium at have billederne.
Jeg bor fast i et sommerhusområde, som den eneste der er født her. Jeg er den lokale, ham de andre spørger når de i tvivl eller skal hjælpes, så siger de: ”Spørg Carsten” - uanset om det er historie, fasaner, råvildt eller en håndværker, spørger de mig og jeg hjælper gerne hvor jeg kan. Det er en sjov rolle, som jeg er meget glad for.
Jeg er et naturmenneske, har altid været det. Jeg nyder udelivet, at gå ture, være i naturen, især ved kysten her på østsiden, som er lidt barsk. Der er meget stor forskel på vestsiden og østsiden af Langeland. Der er mere fredeligt med læ fra Fyn på vestsiden. Her på østsiden er der åbent, mere barskt, så det bider mere, stranden ændrer sig også meget. Den ene dag er her flot sandstrand, den næste har bølgerne taget sandet og vi er nede ved stenene. Det skifter hele tiden og så er der også skibstrafikken, som gør den levende.
Hvis jeg skal jeg udpege mit yndlingssted, så bliver det Karskoven. Her har vi bøgeskoven helt ud til stranden som i Oehlenschlägers nationalsang. Karskoven er en smuk skov der er passet og plejet. Den rummer disse flotte ranke bøgetræer, der står når man kommer gående vestom gennem skoven mod kysten. Her på vej ned ad bakken kan man kigge ud under trækronerne, mellem de her høje stammer, og se havet. Det er utroligt smukt og vi går turen tit. Fra bakken kan vi kigge ud mod havet, sydover ser man et moseområde med en slugt ind gennem skoven mod skoven længere mod syd. Vi går i lyden af alle mulige fugle og frøer. Rørdrummen er her også. Den har en meget karakteristisk lyd, et truthorn som vi kan høre hele sommeren. Lyden forplanter sig meget og kan høres kilometer væk på havet, når vi er derude. Det er mit yndlingssted.
Hvis jeg skal beskrive min livsfilosofi, så er noget af det vigtigste, at livskvalitet er omvendt proportionalt med faste udgifter. Det er uanset hvor man er i livet, vil jeg sige.
For mig har det aldrig været det materielle der har givet livskvalitet, det er dét vi gør sammen.
Tilflytterservice
Hør mere om ø-livet fra en af de lokale:
Tilflytterservice Nordlangeland 60 55 59 53.
Tilflytterservice Strynø (se telefonnumre nederst på linket)