Lyt til Kunsten
Lyt til kunsten på Langeland
Lyt til Kunsten er sat i verden for at fortælle de gode historier, der gemmer sig i kunsten i det offentlige rum og er skabt af lyddokumentarist Helle Ansholm Rasmussen og kunstformidler Sara Line Batson Matzen.
Her kan du høre de langelandske værker som Helle og Sara har udvalgt. De er inddelt i fire overordnede kategorier - Kunsttårnene, værker i Tickon, værker i Rudkøbing og et værk i Bagenkop.
De Langelandske Kunsttårne
Danmarks længste kunstudstilling kan opleves i 12 tidligere transformatortårne på Langeland. Kunsttårnene giver beskueren en kunstnerisk oplevelse midt i den langelandske natur.
Her kan du høre tre kunstner sætte nogle ord på deres værker og tankerne bag.
Kunst i Bagenkop Kirke
Når du træder ind i Bagenkop Kirke mødes du af det bløde lys, som strømmer gennem Helle Scharling-Todd’s store glasmosaik i vinduerne over alteret.
Bagenkop kirke er Langelands mindste og yngste kirke. Kirken blev indviet i 1920.
Her kan du høre Helle Scharling-Tood fortælle om den fantastiske mosaik.
Værker i Rudkøbing
I Rudkøbing finder du en lang række skulpturer, af både langelandske kunstnere samt nogle af Danmarks bedste billedhuggere.
Find mere kunst i Rudkøbing her og se de mange kunstnere og kunsthåndværkere i Rudkøbing her
Værker i TICKON
I slotsparken kan du opleve såkaldt Site-specific Art – en kunstform, som indebærer, at de ofte gigantiske kunstværker bygges på stedet af organisk materiale, bl.a. træ, jord og sten. Dermed skabes værker, som på forunderlig vis indgår i naturen, men som samtidig er underlagt naturens nedbrydende kræfter for, på et tidspunkt, helt at forsvinde. Med andre ord, ud over stor skønhed oplever man livets cyklus i kunstnerisk form.
Lyt her til tre af værkerne og tilblivelsen af dem.
Læs mere om TICKON og finde flere værker her
Om Lyt til Kunsten
Lyt til Kunsten er et partnerskab mellem lyddokumentarist Helle Ansholm Rasmussen og kunstformidler Sara Line Batson Matzen.
Projektet er endvidere et samarbejde med Danmarks førende kunst-app VIZGU, og lydkollektivet og produktionsselskabet LYDPOL.
Projektet er støttet af Kulturregion Fyn og Øernes Kunstfond.